Sansemotorik, hvad er det?

Et indblik i sansemotorik

Få indblik i, hvad sansemotorik er, og hvordan du med sansemotorisk træning kan styrke dit barns udvikling og øge koncentrationsevnen. En artikel, som udfolder emnet sansemotorik.

Børns sansemotorik og dens betydning

Børns sansemotorik har stor betydning for den almene udvikling. Med sansemotorisk træning kan man f.eks. forebygge og mindske indlæringsvanskeligheder, og det kan ligeledes være med til at øge koncentrationsevnen. Det fysiske miljø skal give børnene mulighed for at bevæge sig, og samtidig skal det være inspirerende.

Ifølge nyere forskning viser det sig, at børn, der bevæger sig meget, også lærer mere i de boglige fag end de passive børn.

Sansernes og motorikkens betydning for børnehavebørn

Når der tales om børns sansemotoriske udvikling, er det den bevægelsesmæssige udvikling, der menes. Ved at sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem (rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og storhjerne). Motorik består af tre elementer: grundmotorik, grovmotorik og finmotorik, og disse elementer hænger uløseligt sammen. Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriske evner, kan det føre til vanskeligheder for det enkelte barn. Disse vanskeligheder kan være inden for sprog, indlæring, socialisering, adfærd (f.eks. hyper- eller inaktivitet), opmærksomhed, koncentration, bevægelse og psykisk/fysisk balance.

Sanser

Vi vil kort beskrive de sanser, som fortæller os om omverdenen og om os selv.

• De ydre sanser: Synssans, høresans, smagssans, lugtesans og følesansen.
• De indre sanser: Ubevidst balancesans, stillingssans, retningsopfattelse, legemskendskab, tidsbegreb, afstand og størrelse.

Sanserne er feedback fra omverdenen til vores hjerne. De ydre sanser er synlige, hvorimod de indre sanser sidder gemt i eller under huden. De ydre og indre sanser har det fælles træk, at de alle er vigtige. Alle sanser bruges for at kroppen kan benyttes og bevæges. Sanserne giver feedback, så vi kan sende beskeder via vores nerver til de forskellige muskelgrupper. Alt dette sker mange gange i sekundet og kaldes også for sanseintegration. Sanseintegration er hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat.

Taktilsansen

Taktilsansen er tæt knyttet til sanseceller i hud og slimhinder. Nogle sanseceller er tættere placeret på kroppen end andre steder, f.eks. har forsiden af kroppen flere føleorganer end ryggen. Der er to adskilte systemer:

• Det beskyttende system: Aktiveres af overfladisk berøring, smerte eller temperatursvingninger og vil få barnet til at trække sig væk eller søge mod en påvirkning, som det finder behagelig, f.eks. morens bryst.

• Det diskriminerende system: Denne følesans sættes i gang af barnet ved, at det føler på alt, og på denne måde finder det ud af, hvordan verden er indrettet. Til tider kan det beskyttende system dominere, og så vil barnet blive berøringssky, altså taktilsky.

"Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv." Sådan definerer DGI sansemotorikkens betydning.

Balancesansen (vestibulærsansen)

Sansen er lokaliseret til det indre øre. Sansen registrerer hovedets bevægelser, stilling, tyngdekraft i forhold til kroppen og om det er individet eller omgivelserne, der bevæger sig. Alt dette har betydning for sansesamspillet. Vores samlede balance er afhængig af balancesans, taktilsans, stillingssans og synssans.

Stillingssansen (kinæstesisansen)

For at stillingssansen er optimal, skal taktilsansen og balancesansen være i orden. Gennem leg og aktivitet lærer børn om verden omkring dem, og på denne måde udvikler de rum- og retningsfornemmelse. Stillingssansen hjælper børn med at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang, barnet selv laver en aktiv bevægelse.

Sanseintegration

Sansemotorik i børnehaven trænes gennem sansemotorik, som f.eks. med bogstaver på alfabettæppet. Den sansemotoriske udvikling hos børn er et integreret led i den almene udvikling. Jean Ayres har skrevet om den kognitive udvikling hos børn, og da vores målgruppe er de 4-6-årige, vil vi koncentrere os om tredje og fjerde niveau. Motoriske aktiviteter er ligeså værdifulde som sanseindtrykkene, der er med til at organisere indlæringsprocesser. Jean Ayres har opdelt niveauerne i grove træk for at gøre det anskueligt på hvert enkelt niveau. Niveauerne skal ses som et hjælpemiddel til at forstå, hvordan børns udvikling kan forløbe, og ikke i forhold til det enkelte barns alder. Sanseintegrationen er en løbende proces, som ikke foregår i et bestemt tempo, og det centrale princip er at kontrollere sanseindtrykkene fra balancesansen. Børnene arbejder og udvikler sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.

Se et udvalg af vores læringstæpper

Motorik

Motorik er de bevægelser, som alle børn udfører ens, uanset tidsalder, geografi, social status og kultur. Det er de reflekser, som ligger i barnet, og som ikke skal læres, f.eks. søge-, sutte- og gribereflekser. Grundmotorikken udvikles som regel i en bestemt rækkefølge, f.eks. ved at krybe, kravle, gå osv. Det er gennem grundmotorikken, at grov- og finmotorikken udvikles.

• Grovmotorik er betegnelsen for bevægelser, hvor de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled bliver brugt. Grovmotorik benyttes f.eks. ved at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere.
• Finmotorik er betegnelsen for bevægelser, hvor de små muskelgrupper som fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler bliver brugt. Finmotorikken benyttes f.eks. gennem fingrenes bevægelser. Det er vigtigt for håndens finmotoriske udvikling, at barnet har kontrol over nakke-, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol kommer via den grovmotoriske udvikling.

Se et stort udvalg af sansemotorisk legetøj, som styrker sansemotorisk udvikling her.

Se også vores udvalg af grovmotorisk legetøj og finmotorisk legetøj.