Piktogrammer

Piktogrammer til børn, i skolen og til undervisning

Hos Abcleg finder du et stort og nøje udvalgt sortiment af piktogrammer, visuelle symbolmaterialer og kommunikationstavler til børn, skoler og institutioner. Vores piktogrammer er professionelt udformede, enkle og tydelige – og bruges bredt af specialpædagoger, talepædagoger, lærere og forældre til at understøtte kommunikation, dagsstyring og undervisning for børn med autisme, ADHD, Downs syndrom og kommunikationsvanskeligheder.

Et billede siger mere end tusind ord. Den sætning er en kliché – men den er funderet i solid neurovidenskab. Den menneskelige hjerne bearbejder visuel information 60.000 gange hurtigere end tekst. For et barn der kæmper med at bearbejde mundtlig eller skriftlig kommunikation, kan et enkelt, veldesignet piktogram åbne en kommunikationskanal der ellers er lukket.

Piktogrammer er ikke et nødplaster eller et skridt ned ad stigen. De er et kommunikationsredskab på linje med skrift og tale – og for mange børn er de den mest effektive og mindst stressende måde at forstå og udtrykke sig på. På denne side forklarer vi, hvad piktogrammer er, hvordan de bruges, og hvilke materialer der virker bedst til hvem.

Hvad er piktogrammer – og hvorfor virker de?

Piktogrammer er enkle, stiliserede billeder der repræsenterer et ord, en handling, et begreb eller en aktivitet. De er designet til at være entydige og umiddelbart genkendelige – uden at kræve tekstlæsning, sprogforståelse eller abstrakt symbolafkodning.

For børn med særlige behov er piktogrammer effektive af tre primære årsager:

1. Visuel bearbejdning er stærk, selv når sproglig bearbejdning er svag. Mange børn med autisme, Downs syndrom og kommunikationsvanskeligheder er relativt stærke visuelle lærere. Piktogrammer aktiverer den visuelle styrke og omgår sprogbarrierer.
2. De gør det abstrakte konkret. "Nu skal vi spise frokost" er et abstrakt sprogsignal. Et billede af en tallerken med mad er konkret og umiddelbart. For børn der tænker konkret, er billedet langt lettere at forstå.
3. De giver forudsigelighed og kontrol. Et dagsskema med piktogrammer viser barnet præcis, hvad der skal ske – og hvad der kommer bagefter. Den forudsigelighed reducerer angst, reducerer konflikter og øger barnets oplevelse af kontrol og selvstændighed.

Piktogrammer og symbolsystemer – hvad er hvad?

Betegnelserne kan virke forvirrende. Her er en klar oversigt over de vigtigste begreber:

Piktogrammer (generisk betegnelse)

En piktogram er ethvert billedbaseret symbol der repræsenterer et ord eller begreb. Betegnelsen dækker bredt og bruges i hverdagssprog om alle former for visuelle støttesymboler – uanset hvilket system de tilhører.

PCS – Picture Communication Symbols

PCS er det mest udbredte standardiserede symbolsystem i verden inden for AAC og visuel kommunikation. Det er udviklet af Tobii Dynavox og inkluderet i Boardmaker-softwaren. PCS-symbolerne er enkle, tydelige og konsistente – og bruges bredt af fagpersoner og institutioner i Danmark og internationalt. Fordelen ved et standardiseret system er konsistens: et barn der kender PCS-symbolerne fra hjemmet, genkender dem hos talepædagogen, i skolen og på institutionen.

Widgit-symboler

Widgit er et britisk symbolsystem der er meget udbredt i skandinavisk specialundervisning. Widgit-symbolerne er lidt mere detaljerede end PCS og er designet til at understøtte literacy og sprogforståelse. Widgit bruges bl.a. i det populære program InPrint og i færdige materiale-pakker til specialundervisning.

PECS – Picture Exchange Communication System

PECS er ikke et symbolsystem men en kommunikationsmetode baseret på billedkortudveksling. Barnet overdrager fysisk et billedkort til en kommunikationspartner for at kommunikere et ønske eller behov. PECS er særligt velegnet til yngre børn med autisme som endnu ikke bruger talesprog og er en af de mest dokumenterede AAC-metoder.

Vores sortiment af piktogrammer og symbolmaterialer

1. Færdige piktogramsæt til dagligdagen

De mest populære piktogrammer er færdige, laminerede sæt der dækker hverdagens mest centrale situationer og aktiviteter. De er klar til brug fra dag ét – ingen print, ingen laminerning, ingen forberedelse.

• Dagligdags aktivitetspiktogrammer – spise, drikke, sove, bade, gå tur, lege, se tv og de øvrige hverdagsaktiviteter i klart, ensartet design
• Følelsespiktogrammer – glad, sur, ked af det, bange, rolig, træt og mange andre følelsestilstande. Afgørende for børn der har svært ved at sætte ord på egne følelser
• Kropspiktogrammer og sundhedssymboler – til at kommunikere om smerter, ubehag og kropslige fornemmelser
• Madpiktogrammer og menuvalg – til valg af mad og kommunikation om madpræferencer
• Transportpiktogrammer – bus, tog, bil, cykel og andre transportmidler til dagsskemaer og ture
• Stedsymboler – skole, hjem, børnehave, butik, hospital og andre kendte steder

2. Dagsskema-systemer og skemamaterialer

Visuelle dagsskemaer er et af de vigtigste og mest brugte redskaber i specialpædagogikken. For børn med autisme og ADHD er forudsigelighed ikke blot en præference – det er et grundlæggende behov for at kunne fungere. Et veldesignet dagsskema med piktogrammer giver barnet:

• Overblik over hele dagen fra morgen til aften
• Forudsigelighed om hvad der kommer hvornår
• Forberedelse på kommende overgange og skift
• Mulighed for at markere og fjerne aktiviteter efterhånden som de er overstået
• Selvstændighed til at navigere dagen med minimal voksenstøtte

Vi fører:

• Skemastriper i plast og stof – til at opstille piktogrammer i rækkefølge med velcro eller magneter
• Dagsskemamapper og -boards – færdige boards med plads til piktogrammer og en "færdig"-lomme
• Nu-og-så-tavler – den enkle to-felts struktur: nu gør vi dette, så gør vi det
• Ugeskemakort – til overblik over hele ugen med dagssymboler
• Magnetiske skemaboards – fleksible boards hvor symboler nemt flyttes
• Bærbare skemamapper – til at tage med på ture, til skolen og til institutionen

3. Kommunikationstavler og PECS-materialer

Kommunikationstavler med piktogrammer giver barnet et håndgribeligt kommunikationsredskab der kan bruges overalt. Fra den enkle "hvad vil du have?"-tavle med fire valgmuligheder til komplekse kategoriserede boards med hundredvis af symboler.

• Enkle valgtavler – fire til otte symboler der giver barnet konkrete valgmuligheder
• Kategoriserede kommunikationstavler – inddelt i mad, aktiviteter, følelser, steder og personer
• PECS-mapper og -ringe – bærbare systemer til fysisk billedkortudveksling
• Kerneordstavler – boards organiseret efter de mest funktionelle kommunikationsord
• Ja/nej-symboler – de mest fundamentale kommunikationssymboler i tydelige designs
• Øjenpegekort – til børn med begrænset motorik der kommunikerer via øjenkontakt

4. Piktogrammer til skolen og undervisningen

I skolen bruges piktogrammer til meget mere end kommunikation. De er et generelt didaktisk redskab der understøtter instruktioner, regler, fagligt indhold og klassemiljø for alle elever – ikke kun dem med særlige behov.

• Klasserumsregler og -rutiner i billedformat – "Rækker hånden op", "Lytter til læreren", "Behandler hinanden pænt" – synlige, tydelige og konsistente
• Fagpiktogrammer – symboler for alle skolefag til fagskemaet og undervisningsplanlægning
• Opgavekort med piktogrammer – instruktionstrin der er illustreret med symboler for hvert trin
• Adfærdsguide-boards – visuelle oversigter over forventet adfærd i forskellige situationer
• Transitions- og overgangskort – konkrete billeder af næste aktivitet til brug under overgange
• Læringszone-piktogrammer – symboler for "arbejdstid", "frikvarter", "gruppearbejde" der gør dagen visuel

5. Emotionspiktogrammer og følelsesarbejde

Følelsesregulering er en af de sværeste opgaver for mange børn med særlige behov – og en af de vigtigste. Emotionspiktogrammer er et konkret og tilgængeligt redskab til at hjælpe børn med at identificere, navngive og kommunikere om egne følelser.

• Basisfølelseskort – glad, sur, ked af det, bange, træt og rolig i klart, tydeligt design
• Nuancerede følelseskort – frustreret, overvældet, nervøs, stolt, skuffet og mange flere
• Følelsestermometer – visuel skala fra helt rolig til eksplosiv. Brugt bredt i Zones of Regulation-arbejdet
• Zones of Regulation-materialer – det populære amerikanske program til emotionsregulering i dansk tilpasning
• Monsterfølelseskort – til yngre børn der identificerer sig med monsterkarakter­erne fremfor ansigter
• Emoji-følelseskort – til ældre børn og teenagere der kender og bruger emojis

6. Handleplaner og visuelle instruktioner

Visuelle handleplaner og instruktioner med piktogrammer er særligt nyttige til selvstændige arbejdstimer, morgenrutiner, oprydning og andre strukturerede aktiviteter.

• Morgenrutine-boards – vågne op, toilebesøg, vask ansigt, klæde sig på, spise morgenmad – trin for trin med symboler
• Håndvaskinstruktioner – de seks trin til korrekt håndvask illustreret med piktogrammer
• Oprydningskort – hvad der skal ske, og i hvilken rækkefølge, når der ryddes op
• Madlavning og opskriftkort – enkle opskrifter illustreret med piktogrammer til selvstændig madlavning
• Toilet- og hygiejne-boards – til brug i institution og hjemme for at understøtte selvstændighed

7. Blanke og tilpasselige piktogrammaterialer

Til den der har brug for at skabe individuelt tilpassede materialer, fører vi:

• Blanke symbolkort i standardstørrelser – print og laminer dine egne symboler i professionelt format
• Tomme skemamapper og -boards – til at sammensætte individuelle systemer
• Velcro-ruller og velcro-prikker – til at gøre laminerede symboler flytbare
• Magnetfolie og magnetprikker – til magnetbaserede skema- og kommunikationssystemer
• Laminatorer og laminatorposer – til holdbare, vandtætte piktogramkort

Sådan implementerer du piktogrammer – step by step

Det er ikke nok at have de rette piktogrammer. Implementeringen er afgørende for om systemet virker. Her er en praktisk trin-for-trin guide:

1. Start med få symboler. Introducer 5–10 piktogrammer der er direkte relevante for barnets hverdag. For mange på én gang skaber forvirring frem for klarhed.
2. Vælg ét symbolsystem og hold dig til det. Bland ikke PCS, Widgit og egne tegninger i de tidlige faser. Konsistens er fundamentet for hurtig symbolindlæring.
3. Placer symbolerne, hvor behovet opstår. Madsymbolerne i køkkenet. Baderomsymbolerne i badeværelset. Overgangssymbolerne i entreen. Kontekstforankring gør symbolerne mere meningsfulde.
4. Brug symbolerne aktivt – ikke passivt. Peg på symbolet, når du siger ordet. Sig "Nu skal vi spise" OG peg på madsymbolet. Den dobbelte kode styrker indlæringen markant.
5. Koordinér med barnets fagpersoner. Skolen, institutionen, talepædagogen og ergoterapeuten skal bruge de samme symboler. Et fælles system er langt stærkere end parallelle systemer.
6. Vær tålmodig. Symbolindlæring tager tid. Mange børn har brug for måneder med konsekvent brug, inden symbolernes fulde kommunikationspotentiale realiseres.

Piktogrammer i institutioner og skoler

Vi leverer piktogrammer og visuelle støttematerialer til daginstitutioner, folkeskoler, specialskoler og SFO'er over hele Danmark. Mange institutioner vælger at udstyре hele matriklen med visuelle støttematerialer – ikke kun de rum der bruges af børn med særlige behov, men alle rum – for at skabe et inkluderende og visuelt tilgængeligt miljø for alle børn.

Vi tilbyder:

• Mængderabatter ved større ordrer
• Fakturabehandling med EAN-nummer
• Rådgivning til opbygning af visuelle miljøer på tværs af en hel institution
• Produktark og vejledningmateriale til personale

Skriv til os på info@abcleg.dk, så finder vi den bedste løsning til jer.

Ofte stillede spørgsmål om piktogrammer

Hvad er piktogrammer, og hvad bruges de til?

Piktogrammer er enkle, billedbaserede symboler der repræsenterer ord, begreber, handlinger eller aktiviteter. I pædagogisk sammenhæng bruges de som visuelle støttematerialer til kommunikation, dagsskemaer og undervisning for børn der har svært ved udelukkende mundtlig eller skriftlig information. De er særligt vigtige for børn med autisme, ADHD og kommunikationsvanskeligheder.

Hvad er forskellen på piktogrammer, PCS-symboler og Widgit-symboler?

Piktogrammer er en bred betegnelse for billedbaserede symboler. PCS er et specifikt, internationalt standardiseret symbolsystem til AAC inkluderet i Boardmaker. Widgit er et andet udbredt symbolsystem brugt bredt i skandinavisk specialundervisning. Begge er standardiserede systemer med konsistent udformning og store symbolbiblioteker.

Hvem har gavn af piktogrammer?

Piktogrammer er særligt gavnlige for børn med autisme, ADHD, Downs syndrom og kommunikationsvanskeligheder. De bruges dog bredt til alle børn i daginstitutioner og skoler, da visuel støtte generelt forbedrer forståelse og huskning. Piktogrammer er også nyttige for tosprogede børn.

Kan jeg lave mine egne piktogrammer?

Ja. Med Boardmaker kan du oprette individuelt tilpassede materialer med PCS-symboler. Der findes også gratis online symbolbiblioteker. Vi anbefaler dog at starte med færdige, professionelt udformede piktogramsæt og supplere med egne materialer, efterhånden som behovet opstår.

Hvor mange piktogrammer skal et barn kende for at kunne kommunikere?

Et startpunkt kan være 12–20 kernepiktogrammer der dækker grundlæggende behov og aktiviteter. Kerneordssystemer fokuserer på de 200–400 ord der udgør størstedelen af al kommunikation. Kontakt barnets talepædagog for en individuel vurdering og plan.

Skal piktogrammer have farver eller kun sort-hvid?

Begge bruges afhængigt af kontekst og barnets profil. Farvede piktogrammer er mere visuelt engagerende og lettere at skelne. Sort-hvide er billigere til print i store mængder. Mange systemer bruger farvekodet kategorisering som et ekstra organiserende princip.

Hvordan bruger man piktogrammer i et dagsskema?

Et visuelt dagsskema viser dagens aktiviteter i rækkefølge med et symbol for hver aktivitet. Barnet kan flytte symbolerne fra 'skal ske' til 'er sket' efterhånden som dagen skrider frem. Symbolerne lamineres, forsynes med velcro og placeres på en skemastribe. Skemaet gennemgås med barnet hver morgen.

Skal piktogrammer i skolen og hjemme være de samme?

Ja, så vidt muligt. Konsistens på tværs af barnets arenaer er afgørende for at barnet hurtigt og sikkert lærer symbolernes betydning. Koordinér med barnets specialpædagog og lærere om hvilke symboler der bruges, og sørg for at hjemmet har kopi af skolens materialer.

Om denne guide: Indholdet er udarbejdet af Abclegs redaktion i samarbejde med talepædagoger og specialpædagoger med mange års erfaring i visuel kommunikation og AAC. Produktanbefalinger baseres på faglig viden og direkte feedback fra familier og fagpersoner. Indholdet opdateres løbende og erstatter ikke individuel faglig rådgivning – kontakt altid en talepædagog ved kommunikationsvanskeligheder hos dit barn.