Handelsbetingelser
Hurtig og fleksibel levering
Hos ABCLEG har vi næsten altid alle varer på lager, og dine varer sendes inden for meget kort tid så du altid har dine varer 1-2 hverdage efter bestilling. Bestiller du inden kl 18.00 sender vi varen samme dag. ABCLEG har automatisk lagerstyring og skulle din varer være i restordre eller være en special bestilling modtager du med det samme en email med dertilhørende status og leveringstid.
Vi holder dig informeret hele tiden. Samme dag som vi sender din pakke, sender vi dig en e-mail med oplysning om at pakken er sendt med et link til track & trace nummer så du kan følge din pakke. Din faktura modtager du i samme e-mail. Vi sender alle bestillinger med GLS. Bestillinger over kr. 500,- sendes fragtfrit med GLS til pakkeshop, privatlevering flex eller firmalevering (gælder kun forsendelser til Danmark).
Skulle du have spørgsmål er du altid velkommen til at sende os en email på kundeservice@abcleg.dk, vi tilstræber os at svare indenfor 24 timer i hverdagene.
Forsendelser i Danmark
Levering til GLS pakkeshop kr. 39,- (Fri fragt ved køb over kr. 500,-)
Levering til erhvervsadresse kr. 49,-
Levering til privatadresse kr. 59,-
GLS leverer til pakkeshops alle hverdage samt lørdag (til de pakkeshops der holder åbent lørdag).
GLS leverer til privatadresser og erhvervsadresser alle hverdage.
Forsendelse til udlandet
Vi sender gerne din pakke til udlandet. Fragtprisen er forskellig fra land til land og vil fremgå på hjemmesiden, efter du har lagt varer i din kurv, går mod betaling og er ved ”leveringsmetode”.
Vores tilbud om fri fragt gælder IKKE på ordrer der sendes til udlandet.
Alle forsendelser til udlandet bliver sendt med GLS og udleveres af de respektive samarbejdspartnere i de forskellige lande. Pakker til Grønland og Færøerne sendes med skib, medmindre andet aftales.
Afhentning
Bemærk! Der er ingen salg fra adressen – kun afhentning af forudbestilte varer.
Det betyder at du skal foretage en bestilling via hjemmesiden. Når din ordre er klar til afhentning, modtager du en SMS herom. Herefter har du 7 hverdage til at afhente din ordre.
Du kan afhente din ordre mandag – torsdag imellem 8-15. Såfremt du ikke har mulighed for at afhente din ordre indenfor normal åbningstid, bedes du kontakte os – så finder vi en løsning.
Betaling
Hos ABCLEG kan du betale med følgende betalingskort:
Vi gør dig opmærksom på at ved betaling via faktura er du ikke dækket af indsigelsesordningen. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Alle priser er inkl. moms og eventuelle andre afgifter. Det er altid prisen på bestillingstidspunktet der er gældende for ordren.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
- Vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
- Indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder. Visa og Mastercard har 30 dages reservering. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Hvis du handler for et firma eller en offentlig institution
Hvis du handler for et firma eller en offentlig institution, har du mulighed for at indtaste dit CVR nummer eller EAN nummer i forbindelse med valg af betaling. Vi vil herefter sende din faktura elektronisk.
Ved betaling med betalingskort hæves beløbet først når varerne er afsendt. Godkendelse af dine betalingsoplysninger sker via en krypteret SSL forbindelse. Selve verificeringen og det efterfølgende træk af pengene på dit kort, foretages af PBS og din bank. ABCLEG har ikke adgang til dine kortoplysninger.
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse. Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved email info@abcleg.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 30 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Vedlæg venligst den følgeseddel som du modtog sammen med varen eller alternativt en kopi af din faktura. Husk at gemme din postkvittering, som dokumentation for, at varerne er returneret til os.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal du kontakte os og vi fremsender en returlabel som koster kr 39,-
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamation
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Sådan skal du gøre hvis du har en reklamation
- Send os en e-mail eller ringe på 61 71 27 39, da det ikke altid vil være nødvendigt at varen sendes retur
- Hvis det er nødvendigt at varen sendes retur, skal du vedlægge følgesedlen som du modtog sammen med varen eller alternativt en kopi af din faktura.
- Varen sendes retur til: ABCLEG ApS, Industrivej 1, 7120 Vejle Ø
- Gem din postkvittering som dokumentation for at varerne er returneret til ABCLEG.
Hvis du har fået tilsendt en forkert vare eller hvis varen er beskadiget ved modtagelsen, betaler vi returfragten. Hvis det er muligt, sender vi en ny vare til dig. Er det ikke muligt, sætter vi det fulde beløb ind på den bankkonto du oplyser.
Persondata politik
For at kunne handle på ABCLeg.dk skal du som minimum oplyse: Navn, adresse, e-mailadresse og telefon/mobilnummer. Dine data og oplysninger om, hvilke varer du har købt, bliver jf. bogføringslovens § 10, gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører.
Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse af data vil altid ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig. Du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til vores kundeservice via e-mail: kundeservice@abcleg.dk
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på abcleg.dk er ABCLEG ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt
til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: (indsæt e-mailadresse).
Behandling af personoplysninger – samtykke
Hvis du har sat kryds ud vores nyhedsbreve, behandler vi din e-mailadresse og oplysningerne om dine køb hos os, indtil det ikke længere er relevant. Det vil sige indtil du gør os opmærksom på, at du ikke længere ønsker at modtage e-mails fra os.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Dette kan du enten gøre ved at benytte linket i bunden af vores e-mails eller ved at kontakte os på info@abcleg.dk og oplyse, at du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbreve og tilbud.
Generelle oplysninger
ABCLEG Aps, Industrivej 1, 7120 Vejle, CVR 30590937, info@abcleg.dk
Cookies
På www.abcleg.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet.
Cookies bruges til:
• At huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.
• Huske dine præferencer på websitet
• Statistik – Indsamling af forskellige data til optimering af websitet
• Statistik – Annonce effektivitets sporing og måling.
De dannede cookies slettes på følgende måde:
Læs hvordan du sletter cookies for de fleste browsere
Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på Abcleg.dk hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades med videre. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Abcleg.dk.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice@abcleg.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
ABCLEG
Industrivej 1
7120 Vejle
info@abcleg.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret 31.07.2024