Lev. tid 1-2 hverdage | Fri fragt v. 699,- (Pakkeshop) | 5 Stjerner Trustpilot

Om ABCLeg

Velkommen til ABCleg – et kreativt univers

Hvor vi udvikler vores egne produkter, der fanger børns nysgerrighed og understøtter deres unikke måde at lære på. Vi ved, at ikke alle børn lærer ens, og derfor skaber vi leg og læring med barnet i centrum.

 

ABCleg blev skabt på baggrund af egne erfaringer som familie med et barn med særlige behov. Vi oplevede med egne øjne, hvor stor en forskel den rette støtte og de rigtige produkter kan gøre for et barns udvikling, trivsel og selvtillid. Den erfaring blev fundamentet for vores virksomhed og drivkraften bag vores produktudvikling.

 

Hos ABCleg designer og udvikler vi gennemtænkte produkter, der kombinerer leg, læring og sanseoplevelser. Vores sortiment henvender sig til børn fra de tidlige år og op i skolealderen og er udviklet med fokus på at styrke barnets udvikling gennem meningsfuld og engagerende leg.

 

Som familievirksomhed med mange års erfaring i børns udvikling ved vi, hvor afgørende det er at finde materialer, der matcher det enkelte barns behov og læringsstil. Små tilpasninger og de rette redskaber kan skabe store fremskridt – ikke kun for barnet, men for hele familien.

 

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at børn lærer forskelligt. Nogle har brug for bevægelse, andre for struktur, visuel støtte eller sanselige input. Derfor udvikler vi produkter, der understøtter koncentration, motorik, sprog, logisk tænkning, kreativitet og kropslig bevidsthed.

 

Vores produkter egner sig både til hjemmet og til institutioner som vuggestuer, børnehaver, skoler og specialtilbud, hvor der er behov for materialer, der favner bredt og kan tilpasses forskellige læringsmiljøer. Vi tilbyder også løsninger, der bidrager til rolige zoner og inspirerende læringsrum, hvor børn kan fordybe sig, finde ro og styrke deres udvikling.

 

Bag ABCLeg står familien Harms, som også driver Edutoys og Legebutikken.dk. Når du ringer til ABCLeg, vil du møde Anja Harms, IT-nørd, designer, blæksprutte og mor til tre fantastiske unger. ABCLeg er grundlagt med det formål at hjælpe børn med at opnå deres fulde potentiale og give særligt udsatte børn et løft og mere livskvalitet.

 

Alle produkter kan bestilles med EAN-nummer, så institutioner nemt og effektivt kan handle hos os.

 

Oliver og Anja