Terninger kan både inddrages når de mindste skal forstå sammenhængen mellem mængder og tal og når regnearterne skal læres. Herudover er terninger meget velegnede når barnet skal have en forståelse af hvordan sandsynlighedsregning fungerer. Dette er blot nogle få af de læringsaktiviteter, hvor terninger kan inddrages. Det er kun kreativiteten, der sætter grænser og i denne kategori finder du masser af inspiration til hvordan terninger kan inddrages i leg og undervisning
Terningen er langt fra nogen ny opfindelse, der er faktisk fundet terninger i arkæologiske udgravninger, der er omkring 5000 år gamle. I dag er terningen stadig en uundværlig del af mange forskellige spil. Der er således intet der tyder på, at terningen går af mode inden for den nærmeste fremtid. Udover at indgå som en afgørende del af mange spil, er terningerne også meget velegnede at inddrage i matematikundervisningen.
Terninger til alle formål
Hos ABCleg har vi ikke kun de klassiske terninger, med øjne der repræsenterer værdierne fra 1 til 6. Vi har også terningesæt med værdier fra 1 og helt op til 20, terninger med plastlommer hvor i selv kan sætte sedler i med de værdier eller symboler, der skal fremgå af terningen og mange andre sjove terninger. Gå på opdagelse i kategorien og find de terningesæt der passer ind til undervisningen eller legeaktiviteter i jeres institution.