Viden om udtale og ordforråd

Viden om udtale og ordforråd

Af af Tale/sprogkonsulent og Master i sprogtilegnelse Ulla Flye Andersen.

Pludreudviklingen

De første måneder producerer barnet mest kurren og latter og fra 4 måneders alderen begynder det at pludre med vokallyde som eksempelvis ”aui”. Fra seks måneders alderen består barnets pludren nu mest af konsonant-vokal-lyde, og især læbelyde som ”ma,ma,ma” og ”ba,ba,ba,”. Fra ni måneders alderen kan det producere lange serier af pludresekvenser med mange varierede lyde og omkring et års alderen lyder barnets pludren mere og mere dansk – som ”sort snak” – og her begynder almindeligvis de første ord at dukke op. Undersøgelser viser, at et varieret og aktivt pludresprog fra ca. 10 måneders alderen er en positiv indikator for senere sprog. Døve børn kan pludre frem til 6 måneders alderen, og man bør derfor være opmærksom på, om et barns pludreudvikling er aftagende eller ikke udvikler sig til en kanonisk pludren som for eksempel: ”ba, ba, da, ba” fra omkring 10 måneders alderen. Denne form for pludren anses at være starten på de første ord.

De første ord

De første ord barnet siger, er ord for ting, personer eller dyr og ordene afspejler oftest dets hverdag. De første ord kommer oftest mellem 10-15 måneders alderen. De rigtig hurtige siger deres første ord omkring 8 måneder, men der kan også være nogle, som er næsten 20 måneder før de første ord dukker op. Derfor bør man ikke sammenligne jævnaldrende børn, idet der er en stor naturlig variation i, hvornår børn siger deres første ord. Forskningen viser, at når barnet har tilegnet sig omkring 200 ord, sker der en eksplosiv udvikling i tilegnelsen af ord hos barnet. Det går herefter stærkt med tilegnelsen af ordforråd (flere nye ord om dagen) og det er også nu, barnet begynder at danne grammatik, som når det siger: ”mig sko” = ”jeg vil gerne have mine sko på, så jeg kan komme ud i haven”. Barnet magter endnu ikke at producere lange sætninger, men forstår dem, og udtrykker dem i reduceret form (se mere under sprogforståelse). Børn i starten af børnehavealderen magter ofte endnu ikke at producere lange ord, så de laver ofte reduceringer, som når krokodille bliver til ”dille”, agurk, der bliver ”gurk”, elefant, der bliver til ”fant” eller måske ”bant”. Hjernen registrerer lydene både auditivt og taktilt, og det første leveår er en periode, som har stor betydning i forhold til barnets sprogproduktion, når det gælder barnets artikulation, men naturligvis også for sprogforståelse og kommunikationsregler.

Barnets udtale (fonologi)

Barnets tilegnelse af sproglyde er en kompleks opgave. Barnet skal være i stand til at skelne mellem de forskellig sproglyde, lagre dem i hukommelsen og barnet skal desuden kunne dele talen op i mindre enheder for at forstå, hvornår et ord begynder og slutter. Et barn på tre år kan sige de fleste ord, der begynder med konsonanterne: b, d, f, m, n, p og v. Herefter kommer ord, der begynder med lydene l, t, h, s, g, k og r. Lidt sværere er det at sætte to konsonanter sammen som i ”blå”, ”plaster”,” flere”, ”glas” ”gris”, ”spand” og ”klovn”. Nogle børn begynder med at sætte to konsonanter sammen omkring 3-3½ års alderen og andre tidligere. Det er ofte ord som begynder med k, g og r, der kan være svært for børnene at sige. Disse børn vil oftest konsekvent erstatte k med t som i ”ko” der bliver til ”to” og g med det d som i ”gul” der bliver til ”dul” og r vil de enten udelade at sige eller bruge h i stedet for som i ”rød” der bliver til ”ød” eller ”hød”. Når børn udtaler ord forkert er det ofte en del af deres normale udvikling og behøver ikke særlig fokus fra de voksnes side. Se mere under ”Gør det selv”. Hvis udtalevanskelighederne følger det normale mønster for lydproduktionen er der ingen grund til bekymring. Hvis barnet er meget svær at forstå, eller hvis det selv er påvirket af sine udtalevanskeligheder, så det undslår sig kommunikation, bør man i samarbejde med forældrene kontakte en talepædagog for råd og vejledning samt eventuel taleundervisning.

Hørelsen

Der er mange faktorer, der kan påvirke sprogtilegnelsen. En del småbørn har i perioder væske i mellemøret, og man skal være opmærksom på, at barnet i disse perioder har sværere ved at høre, hvilket påvirker dets sprog – det gælder både sprogforståelse, ordforråd og udtale. Gentagne perioder med væske i ørerne kan derfor spille ind på såvel barnets sprog som adfærd. I mange daginstitutioner er man plaget af støj, der ud over at påvirke det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte også har betydning for børnenes betingelser for at tilegne sig sprog. Støj gør det vanskeligt at skelne tale, hvilket er særligt problematisk for den sproglige nybegynder, som netop står overfor at skulle tilegne sig såvel talesprogets lyde som ordforråd og grammatik, idet hjernen ikke får det input, den skal have for at udvikles. I modsætning til voksne har børn ikke de samme forudsætninger for at uddrage mening i kommunikationen ved ”at gætte” sig frem. Er du i tvivl om barnet hører normalt, bør du opfordre forældrene til at lade det undersøge af en ørelæge.

Småbørnsstammen eller ”sprogsnublen”

Der kan være mange forskellige årsager til støj. Bygningen kan have en dårlig akustik. Der kan være udefra kommende støj som larm fra gaden eller legepladsen. Mange mennesker på få kvadratmeter giver øget støjniveau. Støjende aktiviteter, en radio der spiller på køkkenbordet, opvaskemaskinen, der snurrer osv. bidrager ligeledes til det generelle støjniveau. En del af disse støjproblemer kan der faktisk gøres noget ved, hvad enten der vil være tale om fysisk ændringer eller pædagogiske tiltag. Ofte kommer man rigtig langt med få midler samt ændring at vaner. Mellem 5-7% af alle børn i alderen 2-5 år har perioder, hvor de stammer eller hopper på ordene. Nogle børn gør det lidt og er upåvirket af deres ”stammen”, mens andre børn i perioder ikke kan sige en sætning uden de ”stammer”. Det kan være almindelig ikke-flydende tale, men hvis barnet virker fastlåst i taleproduktionen eller undslår sig kommunikation, bør man i samarbejde med forældrene rådføre sig hos en talepædagog.

Se hvilke produkter, der styrker udviklingen af sproget her