Hvad giver en god sansemotorisk udvikling? | Inspiration til lege og øvelser

Uden at vi tænker noget videre over det, er vores krop altid i en eller anden form for bevægelse. Vores krop tilpasser sig, ændrer stilling, korrigerer, stabiliserer, slapper af eller strammer sig op – alt sammen noget, kroppen gør uden, at vi behøver at tænke over det, og uden at vi er opmærksomme på alle de sansninger, som går forud for enhver af vores bevægelser. Kort sagt – sansemotorik er samspillet mellem sanser og bevægelse.

Men for at kroppen og hjernen kan arbejde sammen omkring alle de bevægelser, vi foretager os, er der tre ting, som er altafgørende – nemlig de tre primære sanser.

De tre primære sanser er grundlaget for al bevægelse og er helt afgørende for den udvikling, som det lille barn gennemgår fra nyfødt til, at barnet kommer op at stå og gå. De tre primære sanser danner barnets grundmotorik, og det er grundmotorikken, som vi bygger videre på i stort set alt, hvad vi skal lære livet igennem. Det er ikke en overdrivelse at sige, at en god grundmotorik er ret afgørende – og især for vores børn!

Hvad er de tre primære sanser så?
De tre primære sanser er vestibulærsansen, taktilsansen og kinæstesisansen, og sammen med synet danner disse sanser vores grundmotorik.

Vestibulærsansen sidder i labyrintorganet inde i øret. Organet består af tre buegange, som via nervetråde registrerer hovedets retning horisontalt, vertikalt og diagonalt. Den har betydning for vores evne til at balancere, bevæge os, styre øjnene, koncentrere os og har stor indflydelse på vores sprogudvikling.

Hvis barnets labyrintorgan og evne til at sanse ikke registrerer korrekt, vil resultatet ofte være ubehag ved selv små bevægelser med hovedet, køresyge, svimmelhed, usikker gang, hyperaktivitet, tilbageholdenhed over for at gynge, trille, hoppe m.m.

Taktilsansen sidder overalt i huden på os og har indflydelse på vores evne til at reagere på fysisk og psykisk kontakt med andre, til at registrere fare, til at kunne holde balancen, til at fornemme vores krop og det rum, vi befinder os i.

En påvirket taktilsans hos børn vil ofte vise sig gennem ubehag ved fysisk kontakt, meget grædende børn, udadreagerende og ofte voldsomme børn, uro i kroppen, svært ved at koncentrere sig og sensitive børn.

Kinæstesisansen sender impulser til hjernen omkring leddenes stilling og musklernes spændingstilstand. Sansen har betydning for vores evne til at bruge led og muskler til bevægelser, fornemmelse af vores muskelkraft, kropsbevidsthed og kropsfornemmelse. Hos kinæstesisansen hører også tonus, som er betegnelsen for spændingstilstanden i musklerne. En lav tonustilstand kan gøre barnets bevægelser tunge, kluntede og langsomme. En høj tonustilstand virker derimod som en anspændthed i muskulaturen, hvilket ofte gør barnets bevægelser for kraftfulde og voldsomme.
Synet er en vigtig del af vores bevidste balance og koordinering. Vi modtager rigtig mange sanseindtryk via synet, som hænger tæt sammen med vores primære sanser. Påvirkninger af en eller flere af de primære sanser kan resultere i bl.a. forsinket udvikling, dårlig motorik, usikker balance, sprogvanskeligheder, indlæringsproblemer, hyperaktivitet, inaktivitet, vanskeligheder med at koncentrere sig og holde fokus, øget sensitivitet m.m. Generelt kan det siges, at sansemotoriske udfordringer kan ses i barnets adfærd.

En god motorik og sikre bevægelser giver mulighed for at deltage i lege sammen med kammeraterne og skabe sociale relationer. Det giver selvtillid og højt selvværd hos børnene. Det modsatte kan desværre også være tilfældet, og en usikker motorik med alt, hvad det medfører, resulterer derfor ofte i lavt selvværd og barnets manglende tillid til egne evner.

Hvordan sikrer vi så, at vores børn får en god grundmotorik?
Det er faktisk ret enkelt – vores børn skal bevæge sig!

Vores små babyer skal vugges, drejes i alle retninger, vendes med hovedet nedad, danses med, trille, ligge på maven og nusses! De lidt større børn skal hoppe, trille, gynge, rulle, klatre, svinges med, tumle, hoppe i vandpytter, få mudder på hænderne og nusses – og meget mere!

Det vigtigste er, at de har mulighed for og lov til at bruge deres krop. De skal gøre sig en masse erfaringer med deres krop og deres bevægelser – og de skal have lov til at fejle og gøre det hele om og om igen. Børnene lærer gennem gentagelser og øvelse. Det er her, de gør sig en masse erfaringer om sig selv og omverdenen. Kun når en bevægelse er øvet igen og igen, kan bevægelsen blive automatiseret.

Når en bevægelse er blevet automatiseret, ligger den på rygraden, og barnet skal ikke længere bruge energi og hjernekraft på at udføre bevægelsen. Derved er der skabt plads til, at barnet kan lære nye ting – nye ting, som skal øves igen og igen.

Vi vil i den kommende tid tage nogle emner omkring det sansemotoriske op og sætte fokus på forskellige områder, inspiration til lege og øvelser, som stimulerer barnets sansemotoriske udvikling samt barnets indlæring.

Kontakt Mette
Mit navn er Mette, og jeg er sansemotorisk konsulent. Jeg arbejder med børn med sansemotoriske udfordringer af den ene eller anden slags fra min klinik i Børkop ved Vejle.

Har du spørgsmål til Mette, kan hun kontaktes på mdj@sansemotorik.net

Tidligere artikler af Mette: