Alle børn bør få en motorik gynge i gave
"Labyrintsansen er en del af vores fundament og eksistentiel for vores udvikling — intet mindre. At gynge er en af de enkleste måder at stimulere den på." – Mette Drescher Jensen, sansemotorisk konsulent
Alle børn bør få en motorik gynge i gave
Hvor ville det være fantastisk, hvis alle nyfødte babyer helt automatisk fik en sansegynge i barselsgave — men okay, det er også i orden, hvis det så bliver i dåbsgave, fødselsdagsgave eller julegave.
Grunden til, at jeg simpelthen bliver nødt til at slå et slag for gynger — motorikgynger, sansegynger, indegynger, udegynger, små og store gynger i alle former — er, at det er et multiredskab, som kan stimulere alle tre primære sanser og følge barnet fra baby til skolebarn. Og det er da sjovt at tage sig en gyngetur også som voksen!
Tre knoglebuer, der styrer balance og bevægelse
Labyrintsansen består af tre knoglebuer i mellemøret. Buerne registrerer hovedets stilling og bevægelser: inde i organet flyder en geléagtig væske i buegangene i henholdsvis horisontal, vertikal og diagonal (kolbøtte-) stilling. Derudover registrerer organet forholdet til tyngdekraften og acceleration.
Sansen har blandt andet indflydelse på lysten til at gynge, snurre rundt og rutsje — men også på vores evne til at balancere, bevæge os, styre øjnene, koncentrere os og på sprogudviklingen. Den er med andre ord langt mere grundlæggende, end man skulle tro.
Derfor er en velstimuleret labyrintsans så vigtig
Hvis barnets labyrintsans ikke fungerer optimalt, bliver sanseindtrykkene heller ikke registreret og tolket korrekt i hjernen. Barnet vil ofte føle ubehag ved bevægelser og rotationer, blive let svimmelt eller køresygt. Der kan være mange følgesymptomer, som påvirker hverdagen og adfærden: usikre bevægelser, forsinket udvikling, svært ved hovedløft, tilbageholdenhed over for at lege, hoppe, trille eller ligge på gulvet — og en tendens til enten at være ængstelig og forsigtig eller det modsatte: hyperaktiv, vild og kontrollerende.
Årsagen kan være medfødt, en konsekvens af inaktivitet, følge efter en længere sygdomsperiode eller væske på ørerne. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom, hvis barnet har døjet med ørerne, haft mellemørebetændelse eller fået dræn.
Børn lærer gennem kroppen — og hvis labyrintsansen hæmmer brugen af kroppen, påvirker det både udvikling og grundmotorik. Grundmotorikken er fundamentet for al vores læring: at lære at cykle, løbe, stå på ski, læse og køre bil. Derfor er det ekstremt vigtigt at sikre børnene de bedste forudsætninger for en god grundmotorik.
Få væsken i buegangene til at skvulpe
At gynge stimulerer labyrintsansens tre buer, når barnet sidder, står, ligger og drejer rundt på alle tænkelige måder. Tænk på, at væsken i buegangene skal skvulpes — når væsken bevæger sig, stimuleres labyrintorganet. Herfra er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan det kan gøres.
Husk blot én vigtig ting: det skal være på barnets præmisser. En gynge er ikke en præstation, men en oplevelse, barnet selv skal have lyst til at opsøge igen.
Vigtigt: Bliver barnet svimmelt eller føler ubehag efter to gange frem og tilbage, så start med at gynge en enkelt gang. Det må aldrig blive ubehageligt for barnet.
Gyngen stimulerer også føle- og muskelsansen
En gynge er også fantastisk til at stimulere taktil- og kinæstesisansen. Taktilsansen stimuleres af vind og vejr i håret og på huden — er det koldt, varmt, regner det? Alle disse påvirkninger giver barnet føleindtryk, mens det gynger.
Kinæstesisansen stimuleres af spændingerne i hænderne, brugen af ryg- og mavemuskler og de løbende justeringer af kroppens stabilitet alt efter gyngens bevægelser. Barnet bruger sin bevidste balance for at blive på gyngen og benene til at få fart på — og træner dermed hele kroppen på én gang. Det er ikke ment som en salgstale for gynger, men som et billede på, hvor meget der sættes i gang, når vi får væsken i buegangene til at skvulpe.
Blå skalgynge — en gynge, der er skabt til alle børn
Alle fortjener at gynge, mærke suset i maven og glæden sprede sig i kroppen. Det er præcis den tanke, Blå skalgynge er bygget på. Den giver alle børn — uanset vanskeligheder — mulighed for at gynge med god siddekomfort, og den er særligt velegnet til børn med nedsat motorisk funktion, herunder spasticitet, nedsat balance og nedsat muskeltonus. Netop de børn, der ellers går glip af gyngeturen, kan her få den blide stimulering af labyrintsansen, som alle børn har brug for.
Trygheden er tænkt hele vejen igennem. Sædeindsatsen har en trepunktssele for optimal sikkerhed, og gyngen leveres med sikkerhedsbælte og benadskiller. Vinklen kan justeres via rebene, så gyngen tilpasses det enkelte barn, og højden kan indstilles fuldt ud. Selve skallen er støbt i højdensitetspolyethylen — en stærk, men blød plast — og både sæde og tovværk er UV-modstandsdygtige, så gyngen tåler at hænge ude.
Fordi den fås i tre størrelser — barn, junior og voksen — kan den følge barnet i mange år; man vælger størrelse ud fra bredden på barnets hofte. Gyngen er CE-godkendt og registreret som hjælpemiddel under HMI-nr. 30365, hvilket kan have betydning, hvis den skal søges bevilget. Ønsker man ekstra støtte og komfort, findes en gyngeindsats, der passer til skallen.
Se Blå skalgynge →Gynger, der følger barnet fra baby til skolebarn
Sansegynge · Sort
Blå skalgynge · særlige behov
Institution · 500 kg
Pude · Oeko-tex
Tipi-telt
Beskyttende kant God fornøjelse med legen og bevægelsen
Denne artikel er skrevet af sansemotorisk konsulent Mette Drescher Jensen, "Sanse Motorik – Det bedste til dit barn", der har klinikker i Viborg, Ikast og Vejle. Har du spørgsmål eller er nysgerrig på sansemotorik, kan du læse mere på www.sansemotorik.net.
Vil du give en gynge, der kan følge barnet i årevis, finder du hele udvalget af sansegynger og tilbehør samt gynger til udendørs leg hos ABCLeg. Er du i tvivl om model eller ophæng, hjælper vi gerne — ring på 61 71 27 39 eller skriv til kundeservice@abcleg.dk.
Se alle sansegynger →Spørgsmål om gynge og sansemotorik
Hvad er labyrintsansen?
Labyrintsansen sidder i mellemøret og består af tre knoglebuer med en geléagtig væske, der registrerer hovedets stilling, bevægelser, tyngdekraft og acceleration. Den har indflydelse på balance, bevægelse, øjenstyring, koncentration og sprogudvikling — og er dermed en grundlæggende del af barnets udvikling.
Hvordan stimulerer en gynge sanserne?
Når barnet gynger, sidder, ligger og drejer, bevæger væsken i labyrintsansens buegange sig — og netop den bevægelse stimulerer organet. Samtidig stimuleres taktilsansen af vind og vejr på hud og i hår, og kinæstesisansen af muskelspændinger og balancejusteringer. Gyngen træner dermed flere sanser på én gang.
Hvornår kan et barn have svært ved labyrintsansen?
Udfordringer kan være medfødte eller opstå efter inaktivitet, en længere sygdomsperiode eller væske på ørerne. Vær ekstra opmærksom, hvis barnet har døjet med ørerne, haft mellemørebetændelse eller fået dræn. Tegn kan være usikre bevægelser, hurtig svimmelhed, køresyge, tilbageholdenhed eller det modsatte — stor uro. Ved bekymring, søg en fagperson.
Hvor meget må et barn gynge?
Altid på barnets præmisser. Bliver barnet svimmelt eller føler ubehag efter blot to gange frem og tilbage, så start med en enkelt gang og byg langsomt op. Det må aldrig blive ubehageligt. En rolig, tryg gyngetur er langt bedre end en, der presser barnet.
Fra hvilken alder kan man bruge en gynge?
En gynge er et multiredskab, der kan følge barnet fra baby til skolebarn — og bruges også med glæde af voksne. For de mindste bruges den med god støtte og altid under opsyn, mens større børn kan gynge mere selvstændigt. Gyngen vokser dermed med barnet gennem mange år.













