ABCzoo cd'en er en spilpakke med fem forskellige computerspil. De er alle udviklede med pædagogisk fokus på de 3-5-årige, og appellerer til forskellige læringsstile og legestrategier. Fælles for spillene er den enkle brugerflade og stemmeguiden, der tilsammen betyder, at børnene selv kan klare sig gennem spillene, når de først er sat i gang. Samtidig rummer alle spillene en enkel stavetræning: Efterhånden som musen føres hen over ABCzoo-havens dyr, ting og begreber, vises det aktuelle ord automatisk for barnet, og hvis man aktiverer TV’et staves ordet for barnet. Som en del af alle spil finder du en helt unik og meget pædagogisk feature; nemlig et lille tv, der fungerer som online-leksikon. Når børnene møder et af de tegnede dyr, kan de stille sig på tv’et, der viser fotos og film af eksempelvis løven, som den ser ud i virkelighedens zoologiske haver – eller på savannen. Billedsiden suppleres af en speak, der kort fortæller fakta om løven. Dermed kobles spillets enkle fantasiverden og -dyr automatisk til fakta om den store, ydre verden – inden for en enkel og overskuelig ramme, der appellerer til aldersgruppen. En anden pædagogisk feature er valg af tekstudformning. Du kan vælge mellem små bogstaver, Store begyndelsesbogstaver eller STORE BOGSTAVER. Det giver dig mulighed for at vælge den form, dit barn kender bedst – og for at tage en snak om forskellene på bogstavtyper. Desuden er det en mulighed for langsomt at vænne børnene til tekstudformningen Store begyndelsesbogstaver, som de skal kende, når de for alvor skal lære at læse.
|
Forældre pris
|
|
|
|
|
|
|
Skoleaftale ubegrænset licens
|
|
|
|
|
|
|